Kort ventetid, personlig betjening og god information

Få en grundig undersøgelse og forklaring, så du er fuldt orienteret om din situation

Øjenlågsoperation

Øjenlågsoperation hos Privatklinik Hørsholm

På Privatklinik Hørsholm tilbyder vi en øjenlågsoperation til dig, der er generet af f.eks. tunge øjenlåg, poser under øjnene og lignende. Vi ved, at området omkring øjnene er et meget sart sted på kroppen. Vores mission er derfor at gøre dig helt tryg ved en operation af øjenlågene hos os. Derfor har vi samlet lidt vejledning og information til dig her på siden.

Hvordan forløber en øjenlågsoperation?

En øjenlågsoperation vil typisk tage ca. 1 time, men det afhænger meget af, hvad der er aftalt vedr. operationen. Skal du have opereret begge øjenlåg, tager operationen naturligvis længere tid, end hvis det kun drejer sig om det ene øje.

Vi sørger for at lægge en lokalbedøvelse, så du ikke mærker noget. Ved en operation af øjenlåg på vores klinik i Nordsjælland opererer vi med en avanceret og sikker teknik, der sikrer dig et smukt resultat.

Hvad kan en øjenlågsoperation gøre?

Operationen kan ikke fjerne mørke ringe ved øjnene eller rynker i øjenkrogen. Man kan dog godt opleve, at ens mørke rander under øjnene kan blive reduceret – men det skyldes, at vores indgreb fjerner poserne under øjnene, der giver mørke skygger.

Der er mange muligheder for at ændre på både nedre og øvre øjenlåg ved operation. Vi foretager oftere operationer af øvre øjenlåg end nedre øjenlåg. Vi fjerner overflødig hud af det øvre øjenlåg, så det ikke tynger ned på øjet og giver et uoplagt udseende.

Ved øjenlågsoperationer af de nedre øjenlåg fjerner vi det fedtvæv, der giver dig poser under øjnene. Uanset om det drejer sig om øvre eller nedre øjenlåg, sørger vi for at sy sårene sammen, så de bedst muligt skjules.

Symptomer eller bivirkninger

Vi gør opmærksom på, at der er visse bivirkninger eller komplikationer ved en øjenlågsoperation, som du bør tage med i betragtning, før du tager en beslutning om operation. Vi oplever sjældent komplikationer, men vi vil alligevel informere om, hvilke der kan opstå.

Mulige komplikationer, der forsvinder af sig selv inden for få uger er:

  • Tørre øjne
  • Mindre følsomhed ved vipperne
  • Komplikationer med at lukke øjnene (her anbefaler vi en øjensalve, der kan holde øjnene fugtige)

Efter operationen

Vi anbefaler desuden, at du tager følgende forholdsregler efter operationen:

  • Undgå for meget lys – brug evt. solbriller i tiden efter operationen. Det beskytter dine øjne og øjenlågshuden mod stærkt lys
  • Brug ikke kontaktlinser, før der er gået en måned efter operationen
  • Hold fri i mindst 5 dage efter operationen – gerne op til 10 dage hvis muligt
  • Undgå aktiviteter, der øger dit blodtryk

Oplever du følgende, skal du kontakte din kirurg:

  • Akutte smerter
  • Kraftige blødninger
  • At såret springer op

Vi sørger for at give dig yderligere og præcis vejledning i forhold til netop din operation – både før, under og efter operationen.

Kontakt os og få en uforpligtende konsultation

Hos os er du i sikre hænder hele vejen igennem, og vi vil med glæde sørge for, at du føler dig som ny med et løft af dine øjenlåg. Med alderen oplever mange slappe eller eftergivelige øjenlåg – det er helt normalt. ’Gardiner’ eller ’poser’, der hænger ned til øjenvipperne, er til gene for mange. Vi vil gerne hjælpe dig af med dine gener, så kontakt os på tlf. 46325005 eller på vores e-mail kontakt@roskildeprivathospital.dk, hvis du er bosiddende på Sjælland.

Glade patienter

  • “Vil gerne sige tak for øjenoperationen 26 sept., og for den fine service jeg oplevede. Nyt at se uden brug af briller som har været brugt i 50 år Så STOR TAK."

    - Poul Andersen (26.09.18)

  • “Det er faktisk det bedste jeg har gjort..."

    - Jytte Johansson om sin Symfony-operation i 2016

  • “Med mine erfaringer vil jeg anbefale andre at få opereret deres øjne med Symfony-linser i Privatklinik Hørsholm"

    - Jørgen Suhr, 2.7.2017

  • “Dette øjenlægebesøg, var uden tvivl et møde, med branchens mest kompetente og dygtige øjenlæger. Ydermere var sekretæren uddannet sygeplejerske, og man følte straks, at her var man i gode hænder. Jeg kan varmt anbefale denne klinik til alle, også langvejs fra, det er hver en kilometer værd at køre. TAK for god behandling."

    - Mai-Britt Corsini (20.02.17)

  • “Excellent service - and most important - excellent result from a cataract surgery where special lenses was used. Seeing like a hawk. The clinic speaks Danish, German, English and French - so don´t hesitate."

    - Lone Fisker (26.01.17)

  • “Jeg har været ovenud tilfreds med behandlingen os Jer. Selvfølgelig er den lægefaglige viden mest vigtig og denne er - efter min viden - i absolut top!. Nursing af patienten er professionel; dvs. I spørger med indlevelse og empati og er opmærksomme på alt omkring patienten”.

    - Bjarne K, Advokat

  • “Meget professionel vejledning. Er meget tilfreds med at lægen ville svare på alle mine og mors spørgsmål. Vi gik derfra med stor ro og en god mavefornemmelse. Stor ros herfra”.

    - Kristine B, Hørsholm

  • “Jeg meget tilfreds med hele forløbet omkring min operation. Jeg er specielt glad for den meget korte ventetid før og mellem operationerne (20/9-12 og 27/9-12). Jeg er meget overrasket over, at jeg kan klare mig med en læsebrille med så lav en styrke.”

    - Bodil B

  • “Jeg kan ikke finde på noget som kan gøres bedre. Jeg følte mig tryg fra første gang jeg blev behandlet (2014). Klinikken har en behagelig atmosfære. Den lægefaglige kompetance er overbevisende. Jeg har fået klinikken anbefalet og vil gøre det samme!”

    - Reinhard Tølke (grå stær 29. okt. 2015)

  • “Det var en oplevelse at gennemgå denne geniale grå stær operation. Tak for det nye forbedrede syn!”

    - Torben (27.05.15)

  • “Herligt! Kan nu se dybden – Golfbolden kan følges helt ud til 150 meter. Mange tak for god behandling!"

    - Per Steen Andersen (07.07.15)

  • “Henriks håndelag er imponerende, og lige så vigtigt for en nervøs patient er den rare, rolige og venlige atmosfære på klinikken. Sjældent at finde i dag."

    - Hans Andersen, Roskilde (25.08.15)

  • “En god oplevelse, hvor der kom svar på øjenspørgsmål. En grundig undersøgelse betød, at operation kunne udsættes."

    - Per (07.07.15)

Ring til os