31 51 23 33

info@privatklinikh.dk

Besøg Facebook

Øjensygdommen AMD (aldersrelateret macula degeneration) er en aldersforandring der rammer nethindens gule plet (macula lutea)

Det er det sted i nethinden, hvor man fikserer sit blik, og hvor der er den højeste tæthed af fotoceller. Normal macula-funktion er nødvendig for at kunne læse, kende ansigter og skelne detaljer.

Sygdommen hed tidligere ”nethindeforkalkning”, fordi man kan iagttage nogle hvide pletter i nethinden, som forstadie til den. Nyere forskning har dog vist, at det intet har med åreforkalkning at gøre, men med en forstyrret transport af nærings- og affaldsstoffer over den membran, som nethinden sidder fast på.

Det kan medføre ophobning af lipider (fedtstoffer), cyster (væskelommer) og stimulere indvækst af umodne blodårer under eller indeni nethinden. Fremvæksten af blodårer kan true synet, idet de kan bløde. Får man en blødning i nethinden, bemærker man straks en drastisk nedsættelse af synet.

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING

Tidligere var der ingen effektiv behandling til de alvorlige former for AMD, men det er der i dag. På de fleste øjenafdelinger på sygehusene tilbydes nu en injektionsbehandling af et stof der får blodårerne til at visne, og det kan i gunstige tilfælde forbedre synet, eller i hvert fald bremse udviklingen.

Tidlig diagnose er vigtig, og state-of-the-art er i dag en nethinde-scanning med et apparat, der hedder OCT (optisk cohærens tomografi). Et sådant apparat har vi i Øjenklinikken. Undersøgelsen er hurtig og meget nem at medvirke til. På ingen måde ubehagelig. Øjenlægen kan med det samme vise dig billederne på en skærm og forklare dig, om du har nethindeforandringer, der kræver nærmere observation, undersøgelse eller behandling.

Visse former for AMD kan ydermere begrænses ved indtagelse af et vitamin-præparat. Det rådgiver øjenlægen dig også om.

KORT VENTETID, PERSONLIG BETJENING OG GOD INFORMATION

Få en grundig undersøgelse og forklaring, så du er fuldt orienteret om din situation

GLADE PATIENTER

, 2970 Hørsholm