31 51 23 33

info@privatklinikh.dk

Besøg Facebook

På Privatklinik Hørsholm tilbyder vi en øjenlågsoperation til dig, der er generet af f.eks. tunge øjenlåg, poser under øjnene og lignende. Vi ved, at området omkring øjnene er et meget sart sted på kroppen. Vores mission er derfor at gøre dig helt tryg ved en operation af øjenlågene hos os. Derfor har vi samlet lidt vejledning og information til dig her på siden.

 

HVORDAN FORLØBER EN ØJENLÅGSOPERATION?

En øjenlågsoperation vil typisk tage ca. 1 time, men det afhænger meget af, hvad der er aftalt vedr. operationen. Skal du have opereret begge øjenlåg, tager operationen naturligvis længere tid, end hvis det kun drejer sig om det ene øje.

Vi sørger for at lægge en lokalbedøvelse, så du ikke mærker noget. Ved en operation af øjenlåg på vores klinik i Nordsjælland opererer vi med en avanceret og sikker teknik, der sikrer dig et smukt resultat.

 

SYMPTOMER ELLER BIVIRKNINGER

Vi gør opmærksom på, at der er visse bivirkninger eller komplikationer ved en øjenlågsoperation, som du bør tage med i betragtning, før du tager en beslutning om operation. Vi oplever sjældent komplikationer, men vi vil alligevel informere om, hvilke der kan opstå.

Mulige komplikationer, der forsvinder af sig selv inden for få uger er:

  • Tørre øjne
  • Mindre følsomhed ved vipperne
  • Komplikationer med at lukke øjnene (her anbefaler vi en øjensalve, der kan holde øjnene fugtige)

HVAD KAN EN ØJENLÅGSOPERATION GØRE?

Operationen kan ikke fjerne mørke ringe ved øjnene eller rynker i øjenkrogen. Man kan dog godt opleve, at ens mørke rander under øjnene kan blive reduceret – men det skyldes, at vores indgreb fjerner poserne under øjnene, der giver mørke skygger.

Der er mange muligheder for at ændre på både nedre og øvre øjenlåg ved operation. Vi foretager oftere operationer af øvre øjenlåg end nedre øjenlåg. Vi fjerner overflødig hud af det øvre øjenlåg, så det ikke tynger ned på øjet og giver et uoplagt udseende.

Ved øjenlågsoperationer af de nedre øjenlåg fjerner vi det fedtvæv, der giver dig poser under øjnene. Uanset om det drejer sig om øvre eller nedre øjenlåg, sørger vi for at sy sårene sammen, så de bedst muligt skjules.

EFTER OPERATIONEN

Vi anbefaler desuden, at du tager følgende forholdsregler efter operationen:

  • Undgå for meget lys – brug evt. solbriller i tiden efter operationen. Det beskytter dine øjne og øjenlågshuden mod stærkt lys
  • Brug ikke kontaktlinser, før der er gået en måned efter operationen
  • Hold fri i mindst 5 dage efter operationen – gerne op til 10 dage hvis muligt
  • Undgå aktiviteter, der øger dit blodtryk

 

Oplever du følgende, skal du kontakte din kirurg:

  • Akutte smerter
  • Kraftige blødninger
  • At såret springer op

Vi sørger for at give dig yderligere og præcis vejledning i forhold til netop din operation – både før, under og efter operationen.

 

KONTAKT OS OG FÅ EN UFORPLIGTENDE KONSULTATION

Hos os er du i sikre hænder hele vejen igennem, og vi vil med glæde sørge for, at du føler dig som ny med et løft af dine øjenlåg. Med alderen oplever mange slappe eller eftergivelige øjenlåg – det er helt normalt. ’Gardiner’ eller ’poser’, der hænger ned til øjenvipperne, er til gene for mange. Vi vil gerne hjælpe dig af med dine gener, så kontakt os på tlf. 31512333 eller på vores e-mail info@privatklinikh.dk.

KORT VENTETID, PERSONLIG BETJENING OG GOD INFORMATION

Få en grundig undersøgelse og forklaring, så du er fuldt orienteret om din situation

VI HAR NOK DE GLADESTE PATIENTER

, 2970 Hørsholm