Kort ventetid, personlig betjening og god information

Få en grundig undersøgelse og forklaring, så du er fuldt orienteret om din situation

Øjenlæger i Nordsjælland med fokus på personlig service

Privatklinik Hørsholm er en privat øjenlægeklinik i Nordsjælland

Klinikken, som holder til i lokaler på Usserød Kongevej i Hørsholm, ejes og drives af øjenlægerne Henrik Bom Olesen og Stefan Klauber, der tilsammen har over 40 års erfaring med øjenkirurgi.

Selvom Privatklinik Hørsholm huser flere specialer, er klinikkens primære fokus lagt på øjenlægebetjening. Det er vores mission at være det foretrukne alternativ til offentlige behandlingstilbud for patienter, der ønsker en professionel øjenlægebehandling i Nordsjælland. Vi bestræber os på at holde ventetiderne korte og at tilbyde vores patienter en høj grad af personlig service.

SYNET – DEN VIGTIGSTE SANS VI HAR

Når man får en øjensygdom eller når synet bliver nedsat, fylder det meget i ens tanker.

Alting bliver sværere og tager længere tid. Privatklinik Hørsholm sætter en ære i at hjælpe dig hurtigst muligt med at blive rask og genvinde synet.

Her kan du forvente at få en grundig undersøgelse og forklaring, så du er fuldt orienteret om din situation. Har du brug for en second opinion, kan vi udrede lange komplicerede forløb. Vi tager gerne akutte henvendelser samme dag, men har ellers kun kort ventetid.

KVALITETSSIKRET ØJENLÆGE I NORDSJÆLLAND

Klinikken er tilmeldt IKAS, som er den landsdækkende kvalitetsorganisation i Sundhedsvæsenet. Det betyder, at vores patienter altid er garanteret den højeste kvalitet i henseende til hygiejne og behandlingssikkerhed. Desuden bliver klinikken med jævne mellemrum inspiceret af Sundhedsstyrelsen. Dermed er vores patienter sikre på, at de bliver modtaget i en klinik uden anmærkninger, når de har behov for en øjenlæge i Nordsjælland.

SPECIALISTER MED MANGE ÅRS ERFARING

Privatklinik Hørsholms to øjenkirurger besidder hver især en række kompetencer indenfor øjenkirurgi og deltager løbende i efteruddannelse og kvalitetsforbedringer. Således er du altid garanteret en tidssvarende behandling, når du er patient i vores øjenklinik i Nordsjælland.

Henrik Bom Olesen er anerkendt som en af Danmarks førende øjenkirurgiske specialister, og med sine 25 års erfaring i øjenspecialet er han i stand til at tilbyde en præcis diagnosticering og en kompetent behandling med lav komplikationsrate.

Kompagnon Stefan Klauber bidrager ligeledes til klinikkens høje kompetenceniveau, og med over 5000 grå stær operationer bag sig samt ansættelser på de store universitetshospitaler er han gearet til at udføre selv de mest komplicerede indgreb.

Henrik Bom Olesen, Stefan Klauber og klinikkens specialiserede sygeplejersker har tilsammen mange operationer bag sig, og vi har derfor de bedste forudsætninger for at tilbyde en højt kvalificeret øjenlægebehandling til patienter i Nordsjælland og omegn.

Vi udfører en bred vifte af behandlinger – spændende fra omhyggelige øjenundersøgelser til grå stær operationer, refraktiv linsekirurgi, øjenlågskirurgi, hornhindeoperationer og laserbehandlinger.

KONTAKT

Vi byder gerne velkommen til nye patienter, der ønsker en øjenlæge i det nordsjællandske med respekt for patienternes integritet og fokus på høj service og kvalificeret behandling. Klinikken ligger i stueplan med handicapvenlig indgang, gratis parkering og gode busforbindelse på Usserød Kongevej 93 i Hørsholm.

Du kan finde vores anmeldelser her

Privatklinik Hørsholm har 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser.

Kontakt os gerne allerede i dag for en grundig øjenlægeundersøgelse i Nordsjælland.

Glade patienter

  • “Det er faktisk det bedste jeg har gjort…”

    – Jytte Johansson om sin Symfony-operation i 2016

  • “Med mine erfaringer vil jeg anbefale andre at få opereret deres øjne med Symfony-linser i Privatklinik Hørsholm”

    – Jørgen Suhr, 2.7.2017

  • “Dette øjenlægebesøg, var uden tvivl et møde, med branchens mest kompetente og dygtige øjenlæger. Ydermere var sekretæren uddannet sygeplejerske, og man følte straks, at her var man i gode hænder. Jeg kan varmt anbefale denne klinik til alle, også langvejs fra, det er hver en kilometer værd at køre. TAK for god behandling.”

    – Mai-Britt Corsini (20.02.17)

  • “Excellent service – and most important – excellent result from a cataract surgery where special lenses was used. Seeing like a hawk. The clinic speaks Danish, German, English and French – so don´t hesitate.”

    – Lone Fisker (26.01.17)

  • “Jeg har været ovenud tilfreds med behandlingen os Jer. Selvfølgelig er den lægefaglige viden mest vigtig og denne er – efter min viden – i absolut top!. Nursing af patienten er professionel; dvs. I spørger med indlevelse og empati og er opmærksomme på alt omkring patienten”.

    – Bjarne K, Advokat

  • “Meget professionel vejledning. Er meget tilfreds med at lægen ville svare på alle mine og mors spørgsmål. Vi gik derfra med stor ro og en god mavefornemmelse. Stor ros herfra”.

    – Kristine B, Hørsholm

  • “Jeg meget tilfreds med hele forløbet omkring min operation. Jeg er specielt glad for den meget korte ventetid før og mellem operationerne (20/9-12 og 27/9-12). Jeg er meget overrasket over, at jeg kan klare mig med en læsebrille med så lav en styrke.”

    – Bodil B

  • “Jeg kan ikke finde på noget som kan gøres bedre. Jeg følte mig tryg fra første gang jeg blev behandlet (2014). Klinikken har en behagelig atmosfære. Den lægefaglige kompetance er overbevisende. Jeg har fået klinikken anbefalet og vil gøre det samme!”

    – Reinhard Tølke (grå stær 29. okt. 2015)

  • “Det var en oplevelse at gennemgå denne geniale grå stær operation. Tak for det nye forbedrede syn!”

    – Torben (27.05.15)

  • “Herligt! Kan nu se dybden – Golfbolden kan følges helt ud til 150 meter. Mange tak for god behandling!”

    – Per Steen Andersen (07.07.15)

  • “Henriks håndelag er imponerende, og lige så vigtigt for en nervøs patient er den rare, rolige og venlige atmosfære på klinikken. Sjældent at finde i dag.”

    – Hans Andersen, Roskilde (25.08.15)

  • “En god oplevelse, hvor der kom svar på øjenspørgsmål. En grundig undersøgelse betød, at operation kunne udsættes.”

    – Per (07.07.15)

Ring til os